Her er alle de spørgsmål, som jeg har fået og svaret på i mine nyhedsbreve. Kig om, der er et svar du kan bruge, og stil mig gerne spørgsmål om jagt, som jeg vil svare på i nyhedsbrevet.

Spørgsmål fra Bowie.

Hvordan lever jeg op til de mange regler (uskrevne), som der er på jagter med mange deltagere?

Morten.

Tag fat i dem du kender på jagten, som måske også har inviteret dig, hvis du er gæst. De vil kunne fortælle dig om væsentlige detaljer. Jeg skal selv deltage i en klapjagt i oktober et sted hvor jeg ikke har været før. Her er min information fra min jagtvært.

Jagttøj: Afslappet. Hagl: 50 stk. i stål - nedbrydelige patroner. Jagtform: Hundefolk driver og jeg står på post hver gang, så tag en jagtstol med. Frokost: Er inkluderet. Parade: Man tager det med hjem, som man har skudt. Det var nok de vigtigste for mig, og ellers tror jeg vi tager dem på dagen.

Endelig skal du træne dine skydning op til du skal ud. Hvis du gør alt det, så er du i gang med jagtform, som du vil have glæde af i mange år. knæk og bræk – og spørg gerne om flere detaljer.

Spørgsmål fra Craig.

Hvordan kommer jeg i gang med duejagt?

Morten.

Du skal finde nogen, som vil tage dig med på duejagt, eller du skal have et område, hvor du kan jagte duer. Her skal du søge regulering til pr. 1/9. Der er masser af information på www omkring, hvordan du gør det i praksis.

Derefter skal du have udstyr til jagten. Du kan i biltema købe udstyr til fornuftige penge til duejagt. Det er lokkeduer med flock, som får dem til at se naturlige ud. Derudover har de dueskjul, som kan foldes ud og bæres let med, samt camoflagenet du kan supplere med. Det er en økonomisk overskuelig måde at komme i gang med duejagten på. Jeg bruger det selv og har gjort i en del år.

Endelig skal du træne dine skydning op til du skal ud. Hvis du gør alt det, så er du i gang med jagtform, som du vil have glæde af i mange år. knæk og bræk – og spørg gerne om flere detaljer.

Spørgsmål fra Sebastian.

Hvorfor er der så meget fokus på om man har skudt en buk i bukkejagten - er der ikke andet vigtigt i jagtformen?

Morten.

Det er en problematik, jeg har tænkt over noget tid, da der florere masser af billeder af nedlagte bukke, og det kan gøre at oplevelsen omkring det glemmes hurtigt. At nedlægge bukken er kulminationen på bukkejagten. Alt det hårde arbejde, manglende søvn og andet afsavn bliver belønnet det øjeblik man nedlægger bukken. Endelig lykkes det og det er både glæde, men også lettelse over at det endelig lykkes. For mange er det fint med trofæet, men det er mest jagten og kulminationen, som fylder.

Jeg tror at grunden til at der er så meget fokus på: ”Har du skudt bukken”? er fordi det er så nemt at måle på. Ja eller nej.

Jeg har skudt to bukke. Og det er begge to bukke, som to af mine nyjægere har skudt. Jeg var involveret hele vejen fra vi stod ud af bilen på jagten, til kødet lå i deres fryser og trofæet hang på væggen. På den måde føler jeg 100% at det også er mine bukke. Og deres glæde er helt unik.

Gense gerne Lauritz’ glæde her

Spørgsmål fra Jonas.

Skal jeg tage mit barn med på jagt?

Morten.

Ja, det synes jeg helt sikkert at du skal. Jeg har taget min datter med, og vi har haft mange gode oplevelser sammen. Min erfaring er, at der er et par ting, som var vigtige at være opmærksom på.

Tiden – det må ikke vare alt for lang tid. 45 minutter er laaang tid for et barn. Jeg lavede små ture, hvor vi ikke var på jagt ret lang tid. Det kræver at man planlægger det efter at ramme de helt rigtige tidspunkter f.eks. de sidste 45 minutter før solnedgang, når man sidder i et tårn.

Alt med skærm er fint. Min datter var ikke nær så fokuseret som jeg var, og alle pauser var velkomne, og gav også lidt længere tid

Inddrag dit barn f.eks. ved at lave konkurrencer omkring afstand til forskellige ting i naturen. Dem, som gætter rigtigt, får et point, og så er det først til 5 point.

Dine jagtkammerater har sikkert endnu flere tips og tricks, så spørg dem gerne. Og husk at som alt jagt er det oplevelsen og ikke nedlagt vildt, som er er afgørende.

Spørgsmål fra Martin.

Er rågeregulering sjovt?

Morten.

Ja, det synes jeg helt sikkert at det er. Samtidigt er det en hyggelig jagtform, hvor nye jægere kan få hjælp af erfarne jægere til at nedlægge deres måske første bytte. Samtidigt er det en jagtform, som foregår i et meget langsomt tempo. En anden god ting er at rågeunger smager skønt. Jeg ordner fuglene sammen med mine deltagere, så de har frisk ordnet kød med hjem. Det sætter de stor pris på.

Jeg arrangerer selv rågeregulering fra cirka 10/5, så tag endelig fat i mig, hvis du vil prøve denne jagtform.

Spørgsmål fra Dennis.

Hvordan bliver jeg en bedre riffelskytte?

Morten.

Det simple svar er: Træn! Men derudover er det vigtigt at træne rigtigt. Jeg har selv haft god succes med at have en instruktør med mig, som på et par få betalte timer, har kunne hjælpe mig med de udfordringer, jeg har. Det har givet mig en mere fokuseret træning, og fornemmelsen af at gøre noget helt konkret, ved mine konkrete udfordringer. Det kan jeg anbefale.

Spørgsmål fra Craig.

Skal jeg skifte til et andet jagtkonsortie?

Morten.

Det er et meget aktuelt spørgsmål, da det netop er højsæson for at skifte til noget nyt.

De fleste jægere er ved afslutningen af deres sæson, og aftalerne for medlemskab af de store jagtselskaber udløber ofte første februar. Når man kigger på jagtformidlingen og på Facebook, er der mange opslag, hvor der tilbydes medlemskaber i forskellige konsortier.

Der kan være både fordele og ulemper ved at skifte. Ulemperne kan være, at man ikke kender det nye terræn, og de nye medjægere. På papiret lyder det meste godt, men når man er i det, kan tingene være meget anderledes. Det positive er, at der er mulighed for at prøve noget nyt.

Det svarer til at skifte job, hvor jobopslaget og dagligdagen på arbejdet ofte er to meget forskellige virkeligheder. Som ved jobskifte er det godt at snakke med nogen, som kender det nye. Hvad er godt ved jagten? Og hvordan passer det til dine ønsker. Nogen har brug for faste datoer, og stramme rammer, så de ved, at de kommer ud ad døren. For andre handler det om friheden til at kunne tage på jagt, når man vil, kunne have gæster med, udøve trækjagt osv. osv.

Min anbefaling er at starte med at kigge på sin jagtjournal. Hvad var jeg glad for i denne sæson? Hvad er derfor vigtigt for mig, at der findes på denne nye jagt. Hvad manglede jeg? Har den nye jagt det? Og for mig personligt er lederskabet af jagten helt afgørende – er det en ledelse, som lytter og ændre sig efter, hvad medlemmerne ønsker? Det kan man måske få afklaret ved at tale med en af dem som forlader konsortiet – da de ofte er ærlige men subjektive, hvilket man må tage med i sine vurderinger. Dem kan kontaktpersonen i konsortiet give kontakten til, for kontaktpersonen vil være meget positiv, og et balanceret indtryk kan være godt.

Spørgsmål fra Kasper.

Hvordan kan jeg forbedre mig som jæger?

Morten.

Det er et spørgsmål som de fleste af os stiller os selv. Måske særlig midt i sæsonen, når vi oplever, at tingene ikke helt flasker sig. Jeg arbejder med at forbedre mig hele tiden. Hver gang jeg har været på jagt, skriver jeg min jagtjournal, og i den fremgår det, hvad der gik godt og hvad der gik mindre godt. Det drøfter jeg så med mine jagtkammerater, og hører hvordan de gør, eller hvad de kan fortælle mig, at jeg selv plejer at gøre, men jeg måske har glemt. For nogle sæsoner siden, oplevede jeg pludseligt at skyde forbi med riffel. Det var virkelig irriterende, og problematiks, og jeg havde svært ved at sætte fingeren på, hvad det var, som var ændret, siden jeg pludselig havde dårlige resultater. 

En god jagtkammerat fortalte mig, at jeg normalt kun skød på korte afstande på under 100 meter, og først når dyret var i ro. Det kunne jeg godt se, at jeg havde ændret, så mine skud var blevet noget længere, og jeg ikke havde den samme ro omkring afvikling. Jeg nedsatte afstanden, og skabte selv ro omkring min afvikling, hvilket der var masser af tid til. Resultaterne udeblev da heller ikke, og derfra gik det godt.

Der er altid noget af forbedre og dialogen med dine jagtkammerater, kan hjælpe dig, til at komme i tanke om, noget du er begyndt at gøre anderledes eller nye forslag, som du kan afprøve og finde ud af, om de virker for dig.

Spørgsmål fra Heidi.

Hvordan afskyder man bedst råvildt?

Morten.

Det er et meget aktuelt spørgsmål, da det netop er højsæson for at regulere i bestanden af rådyr. Mange jægere er meget optaget af bukkejagten, og det kan derfor godt knibe lidt med at få skyde tilstrækkelige efterårsdyr (råer og lam), for at bestanden bliver reguleret fornuftigt. Lidt firkantet kan man sige, at hver gang man skyder en buk, skal man også skyde en rå og et lam. Det gør man nok ikke mange steder, men en buk til et efterårsdyr er fornuftigt.

I regulering ser man ofte efter de svage dyr. Det kan være lam eller smaldyr, som ikke ser stærke ud, dårlig i pelsen eller på anden vies ser svage ud. Det kan også være råer, som går alene, eller har en meget tyk hals, eller viser andre tegn på alder. Det kan være tiltrængt at fjerne nogle gammelråer, da de ikke får så mange lam, og de ofte blokerer et område for andre dyr.

Når jeg regulerer, er det ofte på trykjagt. her går jeg som regel efter lam, da de er mindre end de andre, og nemme at spotte. Eller enkelte dyr, som kommer alene, hvor jeg kan se om det er smaldyr eller nogen af det ovenfor nævnte. Tal gerne med erfarne jægere om dette emne, og tilbud gerne at tage med ud, og se forskellen på dyrene, det er meget aktuelt netop nu.

Spørgsmål fra Andreas.

Hvorfor skriver jægere jagtjournal?

Morten.

Det er nok egentlig for at beholde minderne om de gode oplevelser. Min journal startede som et almindeligt word-dokument, hvor jeg skrev dato, sted og nedlagt vildt. Efterhånden kom der flere detaljer med – hvem der var med, vejret, maden osv. Det gjorde, at jeg oplevede dagen igen, når jeg skrev min journal. Samtidigt havde jeg mulighed for at gå tilbage året efter, og se om det nu var en time før solopgang, at gæssene trak eller først til solopgang.

Dette kunne jeg så bruge, når jeg planlagde jagten året efter. Det har jeg været meget glad for. For mig personligt, var det også den måde, jeg begyndte at skrive mine artikler til jagtbladene på. Det er sidenhen blevet til 10 artikler om året i de seneste 15 år. Jagtjournal kan fører til meget….

Spørgsmål fra Jakob.

Jeg synes, jagt er meget dyrt og svært at finde – hvordan kan jeg nemt og billigt komme på jagt?

Morten.

Jagt er meget dyrt, for vi er mange jægere og har få terræner i vores lille land. Der er flere billige måder at komme på jagt på.

• Havjagt, hvor jagtforeninger rundt om i Danmark laver nyjæger-arrangementer op til jagtstart, og her kan man både få teori og komme på praktisk jagt med erfarne jægere.

• Hjælpere på jagten – flere godser laver aftaler med klappere, hvor man deltager som klapper i nogle jagter, og som belønning deltager i de sidste jagter med gevær – bl.a. Ledreborg.

• I det hele er der mange ting, man kan gøre – se mere i denne podcast Link.

Spørgsmål fra Søren.

Hvordan får jeg overholdt alle de (uskrevne) regler og traditioner klapjagt?

Morten.

Det kan godt være temmeligt svært. Et simpelt fif er at finde en erfaren jæger, som virker flink, og så gøre det han gør. Tage hatten af, når man bliver sat på post, lette på hatten når nogen skyder en fugl osv. osv.

Der er god mulighed for at forberede sig før jagten, enten ved at læse på nettet eller kigger i bøger om etikette på jagt. Jeg har selv været med til at skrive bogen: “På jagt”, hvor de fleste jagtformer gennemgås, og udstyr samt teknik til hver jagtform, gennemgås. Bogen fås her.

Spørgsmål fra Peter.

Mit konsortium har en hård tone, som jeg ikke bryder mig om. Hvad skal jeg gøre ved det? 

Morten.

Det store problem ved konsortier er, at deltagerne ikke nødvendigvis har valgt hinanden. Som nyjæger, kan man ofte få oplevelse af, at deltagerne ikke er så venlige mod hinanden, som gerne kunne ønske sig. Det vigtige er at finde nogle andre i selskabet, som man godt kan lide. Det kan ofte være deltagere, som ikke er så larmende, som dem der fylder meget. Find dem, når I går på jagt, altså ude i terrænet, og få skabt nogle relationer, som ikke er i den store forsamling, men mere når I er to og to. Der vil helt sikkert være nogen, som du ikke bryder dig om (lige som på din arbejdsplads), men forsøg at holde dig til dem du kan lide, og lad være med at gå med på den hårde tone, for det gør det kun værre. Hvis det fylder meget, så drøft det på tomandshånd med formanden for konsortiet, og fortæl ham, at du ikke synes, det er ok. Hvis det ikke virker, og tonen fortsætter, så kan du godt komme i en situation, hvor du må finde et andet sted at gå på jagt.

Spørgsmål fra Marianne.

Når der er parade med mange fugle, er der tit mange fugle tilbage. Jeg ville gerne tage flere, men oplever tit, at så står jeg med en masse kolde fugle dagen efter, hvor jeg er træt efter jagten og ikke orker at ordne vildt. Hvordan kan jeg håndtere det?

Morten.

De senere år er jeg begyndt at ordne mit vildt med det samme. Så når jagten er slut, tager jeg de fugle jeg må få, og ordner dem med det samme. Jeg flår dem (Link) Det er lidt af et tag, men når du har gjort det et par gange kan du lave en varm fugl på et par minutter. Det er meget nemmere end at håndtere dem kolde, og hvis du gør det med det samme, er du stadigvæk frisk. Samtidigt står du ude i naturen og få dun og fjer til at flyve væk. Måske kan du få en af de erfarne jægere til at bistå dig de første gange. Det er for øvrigt også rigtigt hyggeligt, og så har man vildtet klar til brug i madlavningen.

Spørgsmål fra Per.

Hvordan kan jeg komme i gang med at gå på jagt uden at bruge en formue på grej?

Morten.

Hvis du gerne vil ligne alle de andre erfarne og gamle jægere, som over en lang periode har samlet udstyr med dyre mærker både i geværer og tøj, så skal du nok regne med en udskrivning på et sted mellem 25.000-50.000. Hvis du er ok med at se fin ud, men ikke være i de dyreste mærker, vil jeg anbefale Biltema, som har udmærket grej, til fornuftige priser. Udover det, er der ofte på Facebook i gruppen ”Jagtrelateret køb salg og bytte”, samt DBA og lignende, mulighed for at lave nogle fine handler, på gode grej, som er brugt. Lidt firkantet kan man sige, at hvis du gerne vil have et stærkt mærke, så er det smart at købe brugt, og hvis du gerne vil have nyt, er det smart at købe de billige mærker i Biltema eller lignende. Hen af vejen får man så købt sig bedre grej, men med 5000 kr. kommer du virkeligt langt i biltema eller på brugt markedet. Et sidste tip er, at se ved outlets, da forrige års modeller ofte bliver solgt til under halvdelen af den pris, dette års modeller koster.

Spørgsmål fra Tim.

Hvilket haglgevær skal jeg som nyjæger købe?

Morten.

Det er et meget aktuelt spørgsmål, for når sæsonen slutter, er der ofte flere, som gerne vil sælge deres gevær og gøre klar til at købe et nyt til næste sæson. Det handler selvfølgelig også om, hvor mange penge man har afsat, men lidt firkantet vil jeg hellere købet et stærkt mærke, som er brugt end et billigt som er nyt. Eksempelvis kan man til tider få en brugt Miroku eller Browning på denne tid for måske 6000 kr, hvor et helt nyt på kampagnepris koster mindst det dobbelte. Det er et stærkt gevær, som holder nærmest alt den tid man går på jagt. Som ny jæger er det lokkende at købe et helt nyt gevær, og hvis 6000 kr er dit budget, så kan mange af de geværer du kan få til den pris fra nyt, efter 3-5 år begynde at drille med teknikken, måske endda tidligere. Det har jeg set en del opslag om. Det er naturligvis min subjektive holdning, men hellere et brugt højkvalitet gevær end et nyt billigt gevær, er min holdning.

Spørgsmål fra Ole.

Hvordan vælger jeg det rigtige jagtkonsortie?

Morten.

Det er et meget aktuelt spørgsmål, da det er i denne tid at mange finder nye jagter. Jeg er selv lige blevet spurgt af en af de nyjægere, som jeg har i mentorforløb. Først skulle jeg høre, hvad hun gerne ville jage, hvor langt væk det måtte være, og alle de andre ting, som er vigtige, når man vælger sig nye samarbejdspartnere. Det er meget som at søge et nyt job: Har jeg kemi med disse mennesker, Er det spændende muligheder, som jeg vil få brugt, og måske allervigtigst – kender jeg nogen af dem i forvejen?

Jeg endte med at få hende ind i et konsortie, hvor en af mine venner har været med i mange år. Ham havde hun mødt på en af vores jagter, og da jeg sagde god for ham, var det også brugbart for hende. Hvordan det så går, er et godt spørgsmål, men nu kender hun jo en, som er med, og som kan hjælpe hende ind i det.

Spørgsmål fra Pia.

Hvordan vænner jeg mig til min riffel?

Morten.

Det er er et godt spørgsmål, for betjeningen af en riffel er lidt mere komplekst end betjeningen af et haglgevær, synes jeg. 

Betjeningen af riffel kræver noget træning. Jeg vil anbefale, at du hver dag tørtræner med din riffel. Hænger nogle skydeskiver op, og så træner at skuldre din riffel, finde målet, og trykke skuddet af, repeterer mens du holde fuldt fokus på målet. Det kræver nogle klikpatroner, så at du kan trykke skuddet af, uden at smadre låsen. 5 minutter om dagen vil give dig en føling med din riffel, som er guld værd, når du skal skyde for alvor. Den samme træning med haglgevær og klikpatroner er også virkelig god. Her kan man i stedet for en skive, følge en linje langs loftet, og så ”skyde” duen midtvejs på vejen mod den næste væg, og forsætte sit sving, og til sidst tage geværet ned og sikre det. 

Alt denne træning giver nogle automatikker i ens våbenbetjening, som er fuldstændig afgørende når man er på jagt. Det minder fuldstændig om at tage kørekort, hvor jo mindre man fokuserer på, hvordan man betjener bilen (fordi det sidder på rygraden), jo mere overskud har man til at navigerer i trafikken. Her er det fuld fokus på vildtet og situationen, og så ligger betjeningen af våbenet på rygraden. Jeg gør det selv (stadigvæk), som billig og effektiv forberedelse til jagten.

Spørgsmål fra Signe.

Kan det betale sig at være medlem af en jagtforening?

Morten.

Jagtforeninger er meget forskellige. De fleste gør noget for nyjægere med udvalg, som arbejder med at lave aktiviteter for nyjægere specifik. Når du melder dig ind, så hold fokus på, hvilke aktiviteter der bliver tilbudt, og ring evt. først og hør mere om de aktiviteter.

Man kan godt være medlem af flere jagtforeninger, så hvis du i den ene kan få en introduktion til havjagt, og i den anden har mulighed for rågejagt, så tag gerne flere medlemskaber. Selve prisen på et medlemskab er dækket ind, hvis blot du er på en enkelt jagt om året med foreningen ift. markedsprisen på jagt.

Men vær opmærksom på, at du har en kontakt i foreningen, som du kan gå til, med spørgsmål m.m. Det kan være en god ide, at det er nyjægerkoordinatoren eller jagttegnslæreren, for du har brug for en, som kan hjælpe dig på vej og som vil tale med nyjægere. Kritikken af jagtforeninger har været at, det godt kan blive en lidt lukket klub for gamle mænd, som sidder mere i klubhuset, end de er ude på jagt. ”Hvad gør i for nyjægere – og hvem gør det”? – ville nok hjælpe dig langt i at finde ud af, hvilken en forening du skal melde dig ind i, og hvem du skal holde dig til. 

Så det kan godt betale sig, særligt hvis du finder de medlemmer, som gerne vil nyjægere

Spørgsmål fra Tom.

Hvis jeg har en drøm om at komme til udlandet – f.eks. Polen – hvordan gør jeg så det og får en god oplevelse ud af det?

Morten.

Det er et virkeligt godt spørgsmål, som der er flere mulighed for svar på. Den ene mulighed er at tage med en gruppe på jagt. Flere jagtfirmaer arrangerer fælles ture, og her kan man få god støtte af de andre jægere i forløbet. 

Den helt store udfordring med at tage på jagtrejse er forventningsafstemning. Det kan man fint få defineret hjemmefra – ”Jeg vil kun skyde den her størrelse bukke” – men når først man står på jagten, har en buk i kikkerten og ens stalker, ivrigt beder en om at skyde, så skal man være noget hård i filten, for ikke at gøre det. Det har jeg selv oplevet, som været meget svært, nærmest umuligt. Til gengæld har jeg lavet aftaler med mig selv om, at lige meget hvad der sker, vil jeg være tilfreds med resultatet, for der er virkelig mange faktorer, som kan spille ind, når man er langt væk hjemmefra, og selv pludselig skal vurdere, om man vil gøre noget andet end man plejer. Stalkerne bliver jo betalt efter, hvor mange bukke der bliver skudt, så de er endog meget insisterende. 

De erfarne (og hårde jægere), siger fra starten af: ”Kun Stalk og tårn, ingen autopürch, og kun store bukke”, hvis det nu bukkejagt man er ude på. Her kan de lokale virkelig slå sig i tøjret, og tale længe og indigneret over, hvor svært det er, når nu arealerne er store. Her skal man holde fast, og der kan det være godt at være flere afsted sammen, så man kan hjælpe hinanden med det. 

Der er mange måder at komme afsted på. Den sikreste er jagtbureauerne, hvor man kan ringe hjem til bureauet, hvis tingene ikke går, som man ønsker sig, og så kan de få noget til at ske. Det skal man gøre – mens man er afsted – så de kan nå at gøre noget. Det vil de gerne – men de skal jo vide, at de skal gøre det.

Ellers kan man selv arrangere det – typisk over nettet. Her er der ingen garantier, og udbyttet er derfor meget mere afhængigt at egne færdigheder og evne til at kunne fortælle, hvad man gerne vil. 

Jeg har haft succes med begge dele, særligt efter, at jeg satte mine egne forventninger efter, at alt hvad der skete ville være godt, for det var vigtigt for at oplevelsen var positiv. 

Dette er et lidt kort svar på et komplekst spørgsmål, der er meget mere info på nettet, og I er velkommen til at kontakte mig for mere. 

Spørgsmål fra Tina.

Jord og kød – hvordan behandler man vildt, på en forsvarlig måde – fra paraden til panden? 

Morten.

Det er et emne, som særligt de senere år, har fået mere opmærksomhed i jagten. Vi vil gerne være sikre på, ikke at få mere med til bordet, end blot det lækre kød, og derved undgå dårlige madoplevelser pga. bakterier m.m. 

Det er nok ikke et fokus, som mange erfarne jægere har. Får man gjort havebordet rent, før man står og ordner vildtet på det? – ja det har jeg sjældent været opmærksom på. Men der er kommet flere tiltag, som peger i en fornuftig retning, f.eks. lader man ikke harer hænge længe, før de ordnes m.m. 

Alle jægere kan gå til vildhygiejne kurser. De bliver udbudt af jagtforeninger og andre steder (ofte slået op her på kalenderen). Her er der tricks og tips til, hvordan man håndterer vildtet smartere. Hvis man ønsker at gå på jagt i f.eks. Tyskland, er der i flere delstater krav om, at man har taget et sådan kursus, før man får adgang til jagten. 

Helt konkret er jeg selv begyndt at lægge en engangspresenning under vildtet, når jeg håndterer det, eller skærer et par affaldssække op, som så kan være underlagt, og samles sammen og smides væk efterfølgende. Det tænker jeg, er en god måde at drage omsorg for dem, som skal nyde vildtet

Spørgsmål fra Bente.

Hvad gør man med det døde dyr, når man står ude i skoven og ikke lige ved, hvad man brækker det?

Morten.

Det er naturligvis en temmelig vanskelig situation, så det handler om at være forberedt. Der er mange gode instruktionsvideoer på nettet på, hvordan man brækker et dyr – bl.a. Hos DJ. ( Link )Se videoen nogle gange, og hav den gerne tilgængelig på din telefon. 

Den måde, jeg lærer mine nyjægere sådanne færdigheder er ved, at når vi f.eks. skal brække et dyr, så gør de det, mens jeg står bagved. Så fortæller de mig, hvad de vil gøre – gør det – og så støtter jeg dem i det. Så hvis du har muligheden, så bed om, at du må brække dyret selv, og at andre ikke rører ved det, mens du gør det. Så er du klar til en anden gang at gøre det helt alene – med instruktionen med på telefonen 😉

Spørgsmål fra Christoffer.

Hvilke jagtbøger, bør man læse?

Morten.

Det er der klart nok mange holdninger til. Jeg vil anbefale ”Paa jagt” af David Carsten Pedersen m.fl. Den giver en grundig indførsel i, hvordan man rent faktisk kan gå på jagt. Der er illustrationer af, hvilken beklædning, som forfatterne anbefaler til hvilken jagtform. Bogen er rettet mod jægere, som har taget jagttegn, og herefter skal på jagt, men er i tvivl om, hvordan det rent praktisk skal forløbe.

Der er en grundig gennemgang af mange forskellige jagtformer, og her er jeg også lidt berørt, da det faktisk er mig, som har skrevet beskrivelsen af flere jagtformer. Det kan være gavnligt, selv for erfarne jægere, at vide, hvordan en jagtform afvikles, før man møder uforberedt op til jagten, og derved risikerer en dårligere oplevelse, end hvis man havde læst op på det.

Andre forfattere jeg godt kan lide er: Karsten Sivsko – fantastiske beskrivelser af jagt ved Randers fjord, men en humor, som jeg finder sjov. Steen Andersen, som er god til at få sin egen utilstrækkelighed bragt i spil, som vi alle kender fra os selv. Og endelig, hvis man vil kigge på mere klassiske forfattere er Leif Vang Jensen, Rudolf Sand og Isak Dinesen bud fra min hånd. Spørg endelig dine jagtkammerater – alle har nogle bøger, de godt kan lide. Jeg har f.eks. slidt ”Råvildt” bogen op – og er nu på mit tredje eksemplar.

Spørgsmål fra Peter.

Hvordan skyder jeg sikkert rådyr med hagl?

Morten.

Naturstyrelsen har i efterhånden mange år, været venlige at invitere nyjægere med på jagt i statskovene. Det er dejlige jagter, men da der ikke sættes fugle ud, er er det ofte råvildt, som er den vigtigste jagtobjekt på sådan en dag. 

Det betyder, at alle jægere potentielt på et tidspunkt i deres karriere som jæger, skal overveje, om og hvordan de vil skyde råvildt med hagl. 

Der hvor jeg lærte at gå på jagt, var det de samme vilkår, og det var meget sjældent at det var andet end løbende vildt, som lå på paraden. Det gjorde at jeg gik på jagt i 5 år, før jeg skød mit første stykke råvildt med hagl. Det var også det første stykke råvildt jeg skød til, med hagl, for indtil da havde jeg ikke været sikker på at skyde det, for jeg havde ikke erfaring og selvtillid nok til at gøre det. 

Når jeg skal skyde råvildt med hagl, og står på post, måler jeg altid, hvor langt jeg kan kaste mit gevær. Det har jeg afprøvet på forhånd, ved at kaste en mursten så langt jeg kan. For mig gav det 15 meter. Hvis ikke dyret er inden for den afstand, ville jeg ikke skyde det, for mens du tager geværet op, kan dyret nå at løbe 5 meter og nå ud på de maksimale 20 meter. 

Jeg finder også nogle fixpunkter i terrænet, hvor jeg formoder, at her kunne dyret komme. Det passer ofte, når man kigger efter veksler, eller naturlige steder for et dyr at gå. Så er man mentalt klar, så hvis det kommer der, på det sted, vil jeg skyde, og ellers ikke. Mere klar bliver jeg nok ikke. 

Når man føler at man kan sikker skyde til et stykke råvildt, skal man være opmærksom på, at det råvildt ikke altid forender i skuddet. Der kan være brug for, at fange dyret af, som det hedder.  Det er en god ide at træne det på et dyr, som allerede er dødt, på en tidligere jagt, for så får man øvelsen på plads. Det kan man få instruktion til at de øvrige jægere på jagten. Jeg gør selv det, at jeg tager fat i snuden på dyret, og skærer halsen over på det, ved at trække kniven tværs over halsen, og skære luftrøret over. Det synes jeg er nemmest, hvor andre har andre metoder. 

Hvis man gerne vil skyde råvildt sikkert, og ikke kan leve med, at det måske ikke er dødt i skuddet, så skal man lade være med at skyde til råvildt, for det kan ingen garanter sker. Det kræver til tider lidt håndfast arbejde, at gøre jobbet færdigt efter skuddet.

Spørgsmål fra Adam.

Hvorfor er du så glad for duejagt?

Morten.

For mig er duejagten den sværeste fuglejagt der findes. Duerne flyver i alle mulige mønstre, og de ”knækker” i deres flugt, så det kræver virkelig god og varieret skydning at være god til duejagt.

Samtidigt er det den jagtform, hvor jeg første gang lykkes med at skyde mere end 5 fugle på en dag. Det var en stor oplevelse, særligt da det var svære skud. De fleste duer jeg skyder, slår ikke på lokkerne, men kommer på overfløj, og det kræver, at man trækker hårdt igennem på fuglen, for at få den.

Jeg er faktisk så glad for jagtformen, at jeg til marts tager til Sydafrika for at skyde duer. Sidste gang jeg var der, skød jeg 2000 duer på 4 dage, og brugte 3200 skud. Det havde min skydning virkelig godt af, og jeg levede på det, i en række sæsoner. Min skulder knapt så meget…

Sprøgsmål fra Malene.

Hvorfor er jægere så glade for bukkejagt?

Morten.

Det er der mange forskellige svar på, og de fleste handler om de følelser som vi oplever, når vi er på bukkejagt. Det er ekstremt spændende. Finder jeg mon bukken? Ser/hører han mig, før jeg får chancen til ham?

Hver gang jeg er på bukkejagt, trækker jeg på alt min erfaring, og alligevel laver jeg fejl, som gør, at jeg ikke får bukken. Det er som en duel, hvor den klogeste vinder, og lige så snart bukken aner uro, er den væk, og du har tabt. Det giver blot mere lyst til at prøve igen næste gang.

Derfor vil bukkejægere gerne fortælle om deres nedlagte buk, for denne gang vandt de, men de første mange gange gjorde de ikke. Den gamle buk fører for øvrigt 3-0 over mig, og jeg håber virkeligt at møde ham igen….

Jeg har lavet en film om hvorfor bukkejagt er spændende – se den og del den gerne her.

Spørgsmål fra Anders.

Er med i en jagt siden 1/2 og har gået og puslet med det derude med stor forventning til at det skulle blive d 1/10. Og vi har haft kamera op derude for at danne billede af hvor meget vildt der var og hvordan de færdes m.m. Masser af råvildt , harer , gæs osv .. men her 14 dage efter jagten gik ind.. har vi bemærket at der næsten kun er krager på markerne.

Det er en svinebonde der forpagter jorden .. er det mon gylle spredning, der får vildtet til at søge væk?

Morten.

Det er et virkeligt godt spørgsmål. Ofte er der masser af færdsel, og så efter 1/10, sker der noget som ændrer vildtet færdsel. Det kan helt sikkert godt være gylle. Det er sæsonen for at få det spredt, og fra det er spredt til vildtet igen spiser på markerne, kan det gå noget tid. Hvor lang tid er et godt spørgsmål, men 14 dage kan der fint gå.

Hvad kan I gøre? Først og fremmest er det jo en god ide, at få en dialog med landmanden om, hvornår han er aktiv i marken med hvad. Det er virkelig irriterende at have planlægge en jagtdag, og så lugter hele marken af gyllen, når alle møder op med hunde og alting. Det er klart bedre, at der bliver spredt gylle, dagen EFTER man har været på jagt end dagen før. Så snak med landmanden om jeres jagtdatoer, og hør om det kan lade sig gøre at planlægge lidt efter det. Det er en god ide at følge op (har jeg lært af personlig erfaring), for landmanden er optaget af at dyrke markerne, når det passer i hans plan, og ikke efter hvornår det er jagt. Det kan landmanden ofte glemme ret hurtigt, for det er jo ikke vigtigt i en daglig drift, men helt afgørende for jer.

16 maj er for øvrigt en god dato at sprøjte marken på - og oplevelsen af at se landmanden gå i gang med at sprøjte lige på den eng, hvor man har fulgt bukken, og gjort alt klar til premieren, kan være temmelig afgørende for, om man fortsætter samarbejdet med landmanden.

Husk at det er et samarbejde - I er ikke nær så vigtige for ham, som han er for jer, for jagt fylder ikke meget i landmands dagligdag, hvorimod planlægning og afvikling af markdriften, fylder alt.

14 dage før der sker noget med jagtdato, er det klogt lige at vende det med landmanden - han vil gerne ændre sin plan, men det kræver at han kender jeres.  Mht. hvordan man får meget vildt på sit terræn vil jeg anbefale Kim Lindgrens bøger om udsætning og forvaltning – ”Jagtfasan – opdræt og udsætning”. M.fl.

Spørgsmål fra Thomas.

Hvilke jagtapps. vil du anbefale?

Morten.

Apps er blevet en stor del af jagten. De kan vise mange gode ting før du kommer på jagt. Her er nogle eksempler, sæt gerne din egne ind. Flere af appsene har flere funktioner end den anførte.

Vejret/vind: ”Vejret DMI”

Solopgang /nedgang samt hvilke jagtarter, som må jages denne dag og dette sted: ”Jagt”.

Lokal vindretning ”Sailspots”.

Jagtområdeoversigt og afstandsmåler: ”Wehunt”

Jagttegn: ”Digital Jagttegn”.

Hvem ejer jorden: ”Min Jagt”.

Spørgsmål fra Rasmus.

Hvad skal jeg have fokus på her i jagtpausen?

Morten.

De fleste jægere bruger pausen til at justere på deres udstyr. Det gør, at der fra slut januar er en slags brandudsalg på DBA, Facebook ”køb og salg af jagtudstyr”, Gul og Gratis – af alt det udstyr, som jægerne ikke længere er helt tilfreds med. Her kan gøres gode køb, og hvis man selv har lidt mere is i maven, og venter med at sælge sit grej op mod jagtstart, kan der også gøres samlet set, gode handler.

Jeg har selv købt en brugt Leica kikkert med afstandsmåler til en tredjedel af prisen, for en ny. Og selvom den var to år gammel, stod den som ny. 

Træning er også meget anvendt, så at riflen føles bedre, og måske kan bruges på lidt flere afstand og i lidt flere skydepositioner.

Spørgsmål fra Louise.

Hvis jeg gerne vil på rågeregulering skal jeg så købe et kraftigt luftgevær eller en salonriffel?

Morten.

Normalt har jeg været meget glad for min salonriffel, og det er jeg stadigvæk. Her op til reguleringen, har jeg set tilbud på et sæt med lyddæmper, to magasiner og en ok kikkert til 4000 kr. Det er en god ide, at købe fra nyt, da man hurtigt kan købe sig fattig i at spare penge, ved at købe en brugt salonriffel til 1500kr, som så hurtigt skal repareres eller bare ikke er stabil. Det problematiske i at købe en salonriffel er, at du skal betale riffelafgift for den. Dvs. 840 kroner, og den gælder så i 10 år. Det er faktisk en hel del penge ift. den investering, man har lavet, og man kunne nemt forestille sig, at priserne på afgifterne steg yderligere.

Jeg ville nok hellere bruge pengene på et kraftigt luftgevær, gerne med trykluft. De holder ok, og der er ingen riffelafgift, og du må bruge det uden at have et riffeltegn. Prisen kan godt være lidt højere (5000 kroner og op), men det er ikke værd at købe de billige til 1000 kr. eller lignende, er min erfaring. Og så kan du som nyjæger deltage i regulering af råger, som mange jagtforeninger har som aktivitet. Husk at det skal være minimum 5.5 kaliber luftgevær – man må ikke bruge hobbygeværer til jagt, som typisk er på 4.5 kaliber.