Duejagt på nyt terræn
Så skiftede vi plads, og det gjorde virkelig en forskel
Nye mulighed
Jagt handler meget om timing, og hvis man skal være så heldig at få nyt jagt, så skal der nogle gange lidt held til. Jeg har i mange år haft duejagt som en af mine absolut favoritjagter, og her på Amager, må vi regulere fra 1/7. Det har dog som regel ikke den helt store betydning, for der står korn på de fleste marker og der hvor jeg har jagtet duer er det først når kornet er høstet i august, at vi kan gå på jagt. Men nu var det lykkes mig at finde et område, hvor der ikke var korn og hvor jeg gerne måtte regulere duer i juli.
Det nye terræn
Det er jo lidt særligt at lære nye terræner at kende. Stykket var et 8,5 ha langt stykke, men temmeligt smalt. Samtidigt var der naboer på alle sider, som jo ikke var vant til at der blev jagtet midt mellem deres stykker. En større kontaktrunde lavede jeg et par måneder før der var duejagt, og sikrede mig at have talt med alle naboerne. Jeg havde fået lavet fornuftige aftaler med dem om at vi kunne samle op hos hinanden osv. Jagtmæssigt er Amager et lille sted, hvor alle kender hinanden, og der skal trædes endog meget varsomt. Jeg ville for alt i verden undgå at mens jeg sad og skød duer, så kom naboerne og råbte op om hvad jeg lavede der. Med det på plads, var jeg klar til at sætte området op.
Det tekniske var naturligvis også en faktor. Skjulene skulle stå så de passede med trækket, gav mulighed for at kunne sidde forskellige steder og ikke genere den trafik af særligt heste, som var rundt om stykket. Jeg satte tre forskellige skjul op og så var det ellers at prøve sig frem. Det er jo det som er tiltrækkende ved trækjagt - selv den bedste lagte plan er helt afhængig af vind og vejr og skal justeres til den.
Så er jagten i gang
På jagt
Først tur på terrænet var lidt lunken. 7 duer for tre mand var ikke alverden, men når det er jagt i shorts og T-shirt, så kan lidt også være godt. Det havde givet en fornemmelse af hvor trækket kom først på eftermiddagen, og hvor det skiftede til sidst på eftermiddagen.
Nummer to forsøg var mere vellykket. Jeg havde taget en kammerat med, som ikke havde prøvet duejagt i juli i Danmark før. Han havde noget at glæde sig til.
Den oprindelige plan
Duejagt er noget med at sætte sig i skjulene, sætte lokkere ud og så skal duerne lande imellem lokkerne. Det startede vi så med. Efter en time havde vi skudt 10 og jeg havde siddet i to af de tre skjul uden de helt store resultater. Men duerne kom meget et enkelt sted, så der satte jeg mig med front mod duerne og i fuld camouflage med ansigtsmaske og handsker. Det er nemlig afgørende for succesfuld duejagt, at der ikke er noget hvidt, som lyser op.
Jeg sad derfor uden skjul, men i skygge og bevægede mig først når duen var i den helt rigtige position. Det fungerede rigtigt godt og jeg skød hurtigt en håndfuld. Som jeg altid gør, når min plads er bedst, fik jeg min kammerat til at overtage pladsen, så han kunne sidde det bedste sted. Han fik da også nogle chancer.
Trækket skifter
Jeg gik så ned i den anden ende af stykket og der kunne jeg se at trækket stilnede af hos min kammerat og heller ingen af de tre skjul lå under trækket. En ny plan måtte sættes i værk.
Det næste område efter mit stykke var en kornmark med en gruppe træer 75 meter længere væk. Jeg kunne se at duerne dykkede mod skellet mellem de to områder, før de steg højt. Det forsøgte vi at udnytte ved at sætte os i skellet, og så skyde duerne på overfløj.
Kort efter vi havde sat os ud fortsatte trækket hos min kammerat, som efterhånden var helt rød i hovedet af ophidselse. Den her jagtform var endnu bedre end han havde håbet, sagde han. Duerne fortsatte også hos mig og til sidst havde jeg ikke flere patroner i lommen. Skydningen havde også været noget optimistisk til tider, så det gav en del skud.
Afslutningen
Vi holdte pause, fik lidt at spise og besluttede at fortsætte med de sidste patroner vi havde. Det startede også fint, men som så ofte før, stoppede trækket lige pludseligt. Det var nu også fint, for det havde været en god dag. 18 duer til min kammerat og 25 til mig var en fin dag på jagt, og nu ved jeg lidt mere om hvordan stykket skal gribes an. Det er dejligt når planen virker, særligt når den har været justeret undervejs. Jeg glæder mig allerede til næste gang.
Knæk og bræk
Morten S. Knudsen