Indledning

Trykjagt har altid været en af mine favorit jagtformer og jeg har dyrket det i mange år. Det perfekte tryk er, når dyrene kommer stille og holder mange pauser, så der er godt tid til at vurdere - både hvilket dyr der skal skydes og få etableret den perfekte situation, hvor dyret står i den rigtige position. Det er sjældent at det lykkes 100 % men lige netop denne dag gjorde det.

Det var der en del gode grunde til. For det første var vejret perfekt med en smule frost og sne på jorden, så det var meget lydt i skoven og dyrene kunne høres langt væk, når de kom. Derudover var der mange jægere på faste poster og kun en enkelt uden hund, som stille gik rundt. Desuden var det temmelig længe siden at der sidst havde været uro i skoven. Det var nogle af de væsentligste faktorer for en vellykket trykjagt.

Jagt begynd

Parolen var simpel. Der måtte skydes 2 dyr fra hver post, og der ville være en såt om formiddagen og en om eftermiddagen. Bukke som havde sat op, skulle gerne spares, men der var ikke alvorlige følger, hvis det skete, at der blev skudt en buk. Dette er afgørende, for når dyr kommer i løb, kan det være temmelig svært at nå at se om det er en buk, så derfor undlader jeg ofte at skyde, hvis der er alvorlige følger (som store bøder) ved forkert afskydning.

Morgenmad var veloverstået og 13 mand gik på post. Det var lidt spændende om jeg kunne finde min post, for jeg havde aldrig været på den jagt tidligere. Jeg var kommet på plads og drevet var kommet forbi mig, så nu kunne jeg høre dem trække videre i skoven.

Lidt efter kom 2 rådyr sivende ned mod mig gennem bøgeskoven. De stoppede ofte og jeg have god tid til at kigge på dem. Den første var klart en rå, nummer to havde sat op, så det var råen, som stod for. På den tid det havde taget mig at konstaterer dette, var råen kommet meget tæt på. Hurtigt fandt jeg dyret, skød et godt skud og dyret lagde sig. Men dyret rejste sig igen og løb, så jeg skød igen og den lagde sig død ned, hvor jeg kunne se den fra stigen. Det var en fin start.

Ny mulighed

Der gik en halv time, så gik et enkelt stykke råvildt over, langt ud. Jeg havde siddet og kigget på det gennem kikkerten, men det passede ikke rigtigt sammen, så jeg lod den gå. Den fortsatte ud af stykket op ad den mark, som jeg sad lige ved kanten af.

Efter en halv time kom der et dyr tilbage gennem skoven. Det kunne nemt være den samme fra før. Den fulgte jeg i lang tid, hvor der hele tiden var lidt i vejen for et godt skud. Den trak lidt på det ene bagben, så den ville være god at få leveret.

Tættere og tættere kom den på og til sidst var den fri så jeg skød. Den gik også ned, men i det den gik ned forsvandt den i en grøft, hvor den lå. Jeg kunne ikke se den, men jeg kunne høre at den sprællede. Da den havde gjort det i 10 minutter forlod jeg tårnet og gav den et fangstskud. Det vidste sig, at jeg havde skudt den temmeligt højt.

2 rådyr fra samme stige var hvad parolen sagde man måtte levere. Det var en fin aftale, så jeg nød naturen og vejret som nu var mildere; det sneede også lidt. Det fortsatte med at sne resten af dagen, så det var hyggeligt. Jeg så ikke mere end de tre rådyr på den post, men det var også rigeligt

Jeg slæbte alt op til bilen og kørte over efter Jens. Han havde så også skudt to rådyr, så bilen var fint fyldt op. Efter at have skudt nummer 2, var der kommet et smaldyr og nærmest lagt sig nedenfor stigen og kigget på ham resten af såten. Så bliver naturen ikke bedre.

Da vi kom tilbage lå der i alt 7 rådyr, så det var en succesfuld formiddag.

Eftermiddag

På sin vis var jeg jagt mæt. To dyr på en hel dag er rigeligt til mig. Jeg tænkte at efter 7 dyr, ville der måske komme restriktioner om eftermiddagen. Situation var imidlertid den, at der ikke var skudt de dyr, som jagtudlejer krævede, så vi fortsatte med samme parole med to dyr pr såt pr mand. Det var stadigvæk nemt at finde ud af.

En af de øvrige havde skudt en temmelig stor kastebuk, så han havde meldt sig til at gå igennem. Det gjorde han rigtigt godt for han kendte terrænet godt.

På jorden

Min post i eftermiddagssåten var på jorden. Det er altid lidt svært, for det kan være vanskeligt at afgøre hvor man skal stå, både for at stå rigtigt i forhold til vildtet, men også i forhold til de øvrige poster og sikkerheden. Jeg gik op langs det hegn, som jeg skulle stå i. Det var overgangen fra granskoven til marken. Det var ikke helt tydeligt for mig, hvor jeg skulle stå, så jeg gik lidt ud af vejen, som ledte til en åben plads, hvor der var skovet. Her kom to rådyr over i fuld firspring, fulgt af endnu to. Jeg havde fået sat skydestokken op og råbte af de to sidste, så de stoppede. Fik hold på den bagerste, hvor den var fin kuglefang bagved, begyndte at afvikle skuddet, og så faldt dyret ned! Min næste post, som var på linje med vejen, havde skudt det. Det var naturligvis en smule overraskende, men sikkerhedsmæssigt var der intet at være bekymret over, for vi var fint på linje. Dyret lå der, og jeg trak tilbage i hegnet. Senere vidste det sig at skytten slet ikke havde hørt at jeg råbte dyrene an, men da var glad for den oplagte chance da den kom.

Det knirker i skoven

Jeg fandt et godt hul, og da jeg kunne indrette mig efter hvor min nabo sad, og få fornuftige vinkler ud fra det. Jeg sad på den lidt høje vold, hvor hegnet stod, og havde slået skydestokken ud, så det ene ben var længere end det andet, så det passede med hældningen på volden. Det skulle vise sig at fungere perfekt.

Der var gået 10 minutter fra jeg var gået fra bilen, og nu sad jeg klar i hegnet, hvor trykket nu var startet. Der gik ikke mere end et par minutter, så kom der 4 rådyr ved pladsen, cirka 50 meter fra mig. Måske var det den fært jeg havde sat, da jeg havde været fremme ved pladsen, for i stedet for at gå igennem hegnet og ud på marken, stoppede de. Jeg havde ikke haft en åben chance til dem mens de gik mod marken, men da de nu slog tilbage igennem skoven, havde jeg en fri korridor med kuglefang. Jeg ventede til råen kom frem på korridoren, og den stoppede helt perfekt 50 meter fra mig. Kuglen blev sluppet og dyret gik ned i skuddet og blev der. Det gik altsammen meget hurtigt, så jeg nåede ikke at tænke meget over det.

Ny position

Nu vidste jeg jo hvor dyrene gik, så nu handlede det om at finde en bedre skudvinkel, så jeg ikke fik min nabo i vejen. Jeg gik derfor lidt længere ned mod pladsen, og fandt et andet hul i hegnet hvor jeg kunne sidde. Fik fjernet et par grene, og nu var der fine muligheder, hvis dyrene fulgte samme linje vej, som de sidste.

Det gjorde de så bare ikke.

Nyt dyr på vej

Jeg havde kun lige fået sat skydestokken op og gjort klart, så kom der et enligt dyr ude fra marken. Den gik lige ind i skoven foran mig. Den stoppede ikke men gik lige så stille frem 30 meter fra mig. Jeg drejede riflen alt det jeg kunne i skydestokken og fandt dyret. Så råbte jeg det an, og det stoppede – men hele bladet bagved et træ! Det var der jo ikke noget at gøre ved. Men dyret fortsatte og nu var det ikke mere end 20 meter fra mig uden at have taget fært af mig. Efterhånden kunne skydestokken ikke drejes mere, så jeg løftede riflen ud, og i mellemtiden var dyret nået frem til en lille grøft ret ud for mig. Her stoppede den, og jeg skød, hvorefter den sprang op i luften og løb hurigt ind i skoven.

Det var lidt en underlig fornemmelse at sidde med, for det var så let et skud, at det jo nærmest ikke kunne gå galt. Samtidigt havde alle de tre andre ligget lige der hvor jeg havde skudt, så jeg var blevet vant til at de lå der hvor jeg skød til dem.

Men der var ikke andet at gøre andet end at vente, for området hvor dyret var løbet ind, lå lige på min naboposts skudfelt, så jeg måtte afvente at vi var færdige. Der var kun gået en halv time fra jeg gik fra bilen og nu var min jagt slut. Det var en speciel fornemmelse, men samtidigt var alle de ting jeg havde gjort lykkes, hvilket jo var helt specielt, for det gør det jo så langt fra på jagt. Der blev ved med at komme dyr forbi, men jeg ventede.

Jagtlederen ringede til mig, og gav mig tilladelse til at kigge efter dyret, da han havde kontakt til min nabopost. Han ringede, da der måske skulle en schweisshund på et andet stykke råvildt, og han havde hørt at jeg havde skudt. Jeg gik ind i skoven og der var masser af blod og pels. Jeg gik hen til det første stykke råvildt, og bare 10 meter fra lå det andet for en god lungekugle. Det var dejligt at den lå der, og dermed var alt jeg havde skudt til blevet leveret.

Parade

Nu kunne jeg så brække to dyr mere og slæbe dem op til bilen. Vi havde hængt dyrene op fra om formiddagen, så der var plads i bilen igen.

Min makker havde haft en enkelt chance, så der skulle tre rådyr i bilen. Vi kørte tilbage til hytten og lagde parade op

De øvrige skytter kom tilbage, og efterhånden voksede paraden. Formiddagens 7 dyr blev suppleret med yderligere 10 om eftermiddagen, og alle havde set dyr og de fleste haft skudchancer.

Alt hvad der var skudt til var leveret og dermed ikke behov for schweisshund. Der var fin skydning og det skyldtes, at dyrene kom stille og tæt på. Mine fire dyr var skudt på mellem 20-60 meters afstand.

Pakke problemer

Jeg har jo ikke en særlig stor bil, nemlig en c3’er. Det gav jo en lille smule udfordringer, da vi skulle have 7 rådyr med hjem og derudover alt vores grej. Men – men, med bagsædet lagt ned, og så først et lag råvildt af 4 i bunden, med yderligere et lag råvildt af 3 ovenpå og med alt grejet oven på til sidst, så gik det.

Der blev ikke afholdt flere jagter efter råvildt den sæson, efter denne jagt, da kvoten var nået.

På turen hjem kunne vi kun glædes over at dagen var forløbet, som den var. Perfekte vejrforhold og er stille tryk gav de oplagte chancer, og derved mange dyr nedlagt ved minimal forstyrrelse. Så lykkes trykjagt 100%

Når trykjagt lykkes 100 %