Glade debutanter.

Nyjægerjagt.

Nyjægere er en hel særlig gruppe inden for jagten. Alle har prøvet at være en af dem, og kan huske, hvordan man stod og rystede, da man de første gange skulle på jagt. Det er tungt at starte som jæger, for der er så mange ting, man er i tvivl om, og det ændrer sig desværre kun, jo mere erfaring man får.

Derfor havde nyjægerne på dagens andejagt med nyjæger.dk en helt særlig plads i mit hjerte.

Ikke nok med, at de var taget på jagt, men de havde også valgt en selskabsjagt, hvor alle kan se, hvad man laver af gode ting - og knapt så gode. Bare tanken om det sidste kan få en ny jægers hænder til at ryste lidt ekstra og grebet om geværet til at blive noget stramt, mens fuglene kommer tættere på. Det var jagtens sande natur, som jeg var ude og opleve.

En temmelig våd omgang.

Det er efterhånden en del gange at nyjæger.dk har inviteret til andejagt. Alle de øvrige gange har der været dage med fint vejr. Dette var på ingen måde tilfældet i dag. Kort sagt - det regnede nærmest uafbrudt, fra vi startede til vi sluttede.

Det gjorde nu ikke så meget, for vejret var dejligt varmt her i begyndelsen af jagtsæsonen, og entusiasmen havde hurtigt taget fokus væk fra forholdene og over på oplevelsen.

Efter en fin morgenmad og efterfølgende parole med stor fokus på sikkerhed og med en del gode råd om, hvordan man greb andejagt an, kørte vi ud til havet.

Ænder og nok af dem.

Første såt var ved havet, hvor der var udsat en masse ænder i en stor så.

Alle skytter blev sat på post, og jeg fik jobbet med at være bagstopper på de fugle, som ikke var skudt færdige, og stod derfor noget bagved skytterne.

Det, kan jeg så godt afsløre, ikke var nødvendigt, da de tre unge mænd, jeg stod bag, virkelig havde passet deres træning. En del gange var jeg oppe og finde fugle, som så forsvandt foran mig, da de tre unge mænd havde skudt dem færdigt. Det var jeg temmelig imponeret af, og dejligt at nyjægerne var klar til jagt.

Ænderne kom i fine buketter, og der blev skudt til dem over hele linjen. Alle havde muligheder, og det er jo dejligt at se alle i sving.

Dagens første glade debutanter kom allerede her, da flere havde skudt deres første stykke vildt nogensinde. Særligt Sofie var glad, da jeg mødte hende efter såten. Smilet var bredt, krammerne sad løst og glæden så tydelig, at jeg stadigvæk kan mærke det, mens jeg skriver dette. Glæden ved, når det endelig lykkes efter meget anstrengelse, er helt særlig, når det er jagt, som det handler om.

Snakken gik lystigt, og mens det professionelle apportør-korps samlede op, blev detaljerne gennemgået igen og igen. Sofies far havde nærmest en tåre i øjet, så glad var han for, at det var gået hans datter godt. Og vi var slet ikke færdige endnu.” Nu er jeg bare helt klar på at stå eksponeret på jagt”, sagde Sofie med den selvsikkerhed, en god oplevelse giver. Det varmede mit Jagtmentor-hjerte, for det er nøglen til at få glæde og succes ved jagt, at man lykkes med det, man arbejder for.

Nu til noget helt andet.

Dagens anden såt var helt anderledes. Det var faktisk en såt, som aldrig var drevet før. Vi skulle langt ind i skoven, og stå på skovspor. Der stod vi så, fordelt lidt rundt omkring den sø, som vi ikke kunne se, men vidste, hvor lå.

Det var temmelig spændende, for hvor mon ænderne ville komme. Samtidigt var der, hvor jeg stod, kun et skovspor at skyde på, så man skulle rubbe neglene - noget som ikke helt er det, man forbinder med nyjægere… Der spredte sig en spændt forventning, for hvor mon man lige skulle kigge hen? Mon denne udfordring var lige hård nok for en nyjæge?, tænkte jeg ved mig selv.

Men så igen, man skal aldrig skue hunden på hårene, for kort inde i såten, lød der to hurtige skud lige ved siden af, hvor jeg stod. Det var Andreas, som med hurtige hænder havde nået at skyde til den vildand, som kom henover ham. Han stod lidt stakåndet tilbage, for anden var faldet bag ham, og han vidste ikke helt, om den var leveret. Efter såten var ovre, gik de dygtige apportører på opgaven, og det varede ikke længe, så kom de retur med en and.

Ikke nok med at den var leveret, så havde han også leveret sin første krikand. Det kunne virkelig bringe smilet frem hos ham og alle andre, for alle ved, hvor svært det er at skyde en krikand, så at få den nærmest lidt tilfældigt var noget af en ekstra oplevelse. Andreas var glad, og det var jeg også, for det er dejligt, når nyjægerne har succes.

Temmeligt vådt.

Vi samledes efter såten, og i mellemtiden var regnen ikke stoppet - tværtimod virkede det som om, at den lige havde ventet på at vi var nået helt ud i skoven, før den virkelig gav regn. Det tog alle nu i meget fin stil, for der var nok at snakke om, når det hele var i gang.

Vi gik tilbage til bilerne igennem den våde skov, mens snakken gik blandt alle.

Den sidste såt.

Alle nyjægere havde fået leveret ænder på denne dag. Glæden var udtalt hos alle, og jeg fornemmede, at der havde indfundet sig en begyndende ro omkring andejagt. Det betød, at da vi gik ud til sidste såt, var alle helt rolige med hvad der skulle ske, og hvad deres egen rolle var i det.

Det var dejligt at opleve, at nyjægerne var kommet så langt på blot en enkelt dag.

Mens jeg stod på den helt åbne sidste såt, og ænderne fløj fra dam til dam på markerne, nød jeg at se, hvordan jagtsituationen blev håndteret helt roligt, når ænderne kom tæt nok på. Det gav flere ænder til paraden og røde kinder hos alle.

Det var endnu noget tidligt på sæsonen, så ænderne fløj ikke med fuld turbo, men det passede jo meget godt til nyjægerne, for så var de til at have med at gøre i et tempo, som passede. Vi var flere erfarne jægere med som undlod at skyde, så chancerne kom frem til de rigtige, og på den måde var der et godt samspil mellem deltagerne.

Som tidligere år må jeg beundre den professionalisme, som arrangøren havde, så det aftalte antal fugle blev nået. Det kræver en god fornemmelse af, hvor og hvornår man skal tage den enkelte såt. Samtidigt kendte Flemming også flere af de erfarne fra tidligere, så vi blev brugt som bagstoppere, hvilket fungerede rigtigt godt, så anskudte fugle blev skudt færdige.

Afslutning.

Dagen var slut, og vi samledes omkring paraden. Der lå virkelig mange ænder på paraden, og alle havde mulighed for at tage de ænder med, som de gerne vil. Her var de nye jægere gode til at tage fra paraden, da dimensionen med at få omdannet vildt til middagsretter er stærk hos dem.

Flemming blæste over ænderne, og selvom det også var tidligt på sæsonen, slap han hæderligt fra det. Det giver altid noget ekstra, når rammerne er gode.

Efter den varme frokost som lunede på en noget fugtig dag, rullede vi stille hjemover. Mon ikke debutanterne vil tale længe om denne dag. Faktisk fik jeg både beskeder og nyheder fra flere af deltagerne i løbet af hjemturen. Ingen var dog så glad som Sofie - det skulle dog lige være hendes far.

Knæk og bræk

Morten