Brunstjagt, når det er bedst.
På jagt.
Brunstjagt efter bukke i Polen er en af mine favorit jagtformer. Der sker som regel en hel del, og dyrene er aktive, hvilket giver muligheder, som den danske bukkejagt ikke har. Jeg havde tidligere været i Polen på bukkejagt, men denne gang havde jeg brugt Aurora jagtrejser, og hele setup’et med den professionelle tilgang gjorde jagten helt anderledes denne gang. Så på trods af en lidt langsom start var jeg fortrøstningsfuld, for både guiden, tolken og hotellet levede helt op til mine forventninger og mere til.
Det var et fantastisk område med masser af dyr. Der var fint gang i brunsten, så dyrene reagerede på kaldet. Det var et fint område med masser af enge, hvor dyrene kunne gå imellem forskellige afgrøder, og det var en perfekt biotop for dyrene. På de to første outings havde vores anstrengelser endnu ikke båret frugt. Det var dog et skønt vejr, og da vi var ude fra solopgang, kunne man nyde det skønne sommervejr med solopgang i tågen.
Min guide fandt midt i tågen en lille buk med kun en enkelt stang. Den lod vi dog gå. Vi sneg os ud og da vi nåede den næste mark, kaldte guiden. Der gik lidt tid, men så kom der en flot buk. Den var svær at se pga. tågen, og særligt da der var kommet kondens på sigtekikkerten. Her mistede jeg nogle sekunder, da det hele passede, smuttede han igen. Mønsteret gentog sig nogle timer senere, da vi så en stor buk jagte en rå rundt i markerne. Der var et meget kort øjeblik til at tage skuddet og det var i halsen på kort hold. Jeg tog det ikke og muligheden kom ikke igen, selvom bukken gennede rundt med råen i heksecirkler. Så masser af muligheder men det sidste held manglede. Men så……
Proppen af flasken.
Der var efterhånden en del muligheder hvor der lige manglede det sidste, så da den mulighed opstod tog jeg den resolut med et skud på 70 meter. Det var en buk og en rå, som var gået ind i en skovkant. Da de var forsvundet, sneg vi os tættere på, fik sat op med skydestok, og da guiden kaldte, kom de ud og stod og sikrede mod os.
BANG! - Bukken gik lige i jorden.
Dejligt at få den første buk og den sidste smule held, som vi havde manglet indtil da. Det var også godt for os, at det lykkedes.
Det var en fin uens seksender, hvor den manglede en ende, der var brækket af opsatsen. Det var ikke en helt frisk skade, så det har sikkert været i kampene om råerne, at den mistede den. Det gjorde blot bukken mere spændende.
Resten af morgenen havde vi ikke rigtig nogle situationer - der var ikke så meget aktivitet som om aftenen.
Jeg tror ikke jeg helt havde prøvet rigtig polsk gæstfrihed, som den jeg oplevede her. Det var nogle meget søde mennesker, både på jagt og på hotellet - masser af velsmagende mad - også thaimad, så det var ikke kun traditionel polsk kost.
Tolken var en flink 21-årig ung mand, der også tog mig med ud for at sen polske kultur, og de traditionelle katolske kirker. Jeg oplevede en masse andet end jagten. Det var nok at se på både i naturen, hvor der var mange storke og andre forskellige fugle, og i det område, hvor jeg boede. Der var to små piger på ca. 4 år som løb rundt og grinede konstant, det var meget livsbekræftende. Så antallet af bukke var ikke så afgørende for der skete alt muligt andet rundt omkring mig
Tordenbukken.
Om aftenen var det blevet meget tungt vejr med masser af torden, og da vi kørte ud, så det ud til at kunne regne, hvornår det skulle være.
Vi kørte en anden vej om til et sted lige bag hotellet.
Der var marker og gang i høsten. Nærmest med det samme spottede vi to dyr, som var langt væk. Vi satte bilen og gik i god vind mod dyrene. Da vi var inde på 130 meter, var det kun råen, vi kunne se, men den viste ingen uro, så jeg satte op med stokken og var klar.
Der gik ikke mere end et par minutter, så rejste bukken sig og stod et lille stykke fra råen. Det var et fint skud og bukken gik ned med det samme. En fin uens seksender, som ville vinde bukkepral på premieremorgenen de fleste steder i Danmark.
Dejlig start på aften.
Bukken kørte vi ud til gården og derefter videre på jagt. I mellemtiden var vejret blevet endnu mere tungt, og der kom dryp samtidigt med, at der var meget varmt. Det værste var dog myggene som kom i bølger. De var der massivt og min myggejakke var de ikke imponerede af, så jeg fik et godt lag stik. Myggene var massivt i gang, og hvis ikke man bevægede sig, gik de helt amok.
Vi havde flere gange dyr, hvor bukken gennede rundt med råen, men vi kunne ikke få dem på skudhold eller få dem til at komme på kaldet.
Så selvom der var god aktivitet de 2 første timer, havde vi ikke heldet med os.
Det ændrede sig til slut…..
Afbrudt i akten.
Det var nærmest mørkt, da vi kom ud på den sidste eng og gik frem. Vi spottede en rå, som gik alene, og efter at have brugt kaldet, kom der en buk. Det havde den god held med, for råen var klar, mens vi så på det, var de godt i gang med at forøge antallet af rådyr i Polen. Det ville jeg jo ikke afbryde, men til sidst hoppede han ned og de gik lidt frem. Det var virkeligt svært at se detaljerne, men med god guidning fik jeg hold på bukken og skød. Det var nærmest i det sidste lys, så dejligt, at det lykkedes, for han lå der, hvor jeg havde skudt ham, og der fandt jeg ham efter nogen søgning. Så dermed havde jeg lige pludselig skudt 3 bukke og endda 2 på samme aften, en allerførst og en allersidst, det var nærmest lidt poetisk.
Stor morgenaktivitet.
Det regnede voldsomt hele natten, men klokken 3.30, da vi kørte på jagt, var det stoppet. Det betød, at der var meget stor aktivitet, da vi kom ud i engene ved solopgang. Inden da havde vi kigget rundt i skovene, men der var det ikke så stor aktivitet. Her skal jeg så ellers love for at tingene ændrede sig...
Den store buk.
På vej mod engen kørte vi ved en mark med rundballer. Midt ude i den gik der råer, så vi steg af, og spottede, og ganske rigtigt var der også en buk,
Afsted mellem ballerne gik det og da vi var nået i fornuftig afstand, havde dyrene luret, at der var noget usædvanligt i gang, så de var også begyndt at gå.
Men jeg havde lige plads og tid til at finde bukken på 150 meters afstand. Den reagerede og sprang afsted, men efter 50 meter var der ikke mere tilbage, og den faldt. Jeg havde skudt hjertet tværs over på den, og det skud kunne jeg ikke være utilfreds med.
Det var en stor buk med en meget mørk opsats, som også er den tungeste, tror jeg, af dem jeg har skudt hernede.
Den høje buk.
Vi rullede ud i engene og lige der, hvor vi var blevet snydt af en stor buk 4 gange, gik der så en buk igen. Den var ude på 800 meter, så afsted med stokken det gik. Przemek valgte at gå lige på, hvor jeg havde valgt at gå i dække bag en skov. Det betød, at da vi var på 300 meter, sprang bukken sammen med en anden buk. Det var ærgerligt, men vi gik tæt på skoven og fik stillet os, hvis den kom retur. Den gjorde den!
Den stod og sikrede og kiggede på os, og jeg havde et stabilt, men langt skud på den, hvor den stod med fronten mest mod mig. Kuglen sad perfekt og den sprang højt i vejret, og løb 30 meter og ind i buskene. Jeg havde dog øje på, hvor den forsvandt og gik direkte efter den.
Den lå der og var en flot høj buk. Ikke så massiv som dagens første, men høj. Skuddet var nok på 160 meter, og så lige igennem hjertet. Dejligt med gode skud.
Det havde varet 30 minutter, siden vi havde skudt den sidste, og sådan skulle det så også forsætte ..
Endnu en mulighed.
Vi rullede videre, og efter lidt tid kom vi ud til et stort engområde, hvor vi kunne se marker i det fjerne, som var blevet høstet. Her gik der dyr, og da vinden var dårlig, kørte vi en lang omvej for at komme rigtigt ind. Satte bilen og gik derned. Denne gang var det et meget langt skud. Jeg var blevet overmodig efter den gode start, så jeg fik ikke sat skuddet rigtigt. Det gav så flere opfølgningsskud, og til alt held løb bukken lige ind i hovedet på os, så det sidste skud kunne gøres på kort hold. Det var en klar lektion om at holde fokus og ikke tage let på noget, når det hele ruller der ud af.
Jeg fik ikke målt afstanden og skød derfor under, da der var noget længere til dyret end de tidligere, men dejligt at få den.
Det var en fin seksender, og efterhånden var der fyldt godt op i ladet på firhjulstrækkeren. Vi havde heller ikke mere vand til at vaske fingre i, for det var så tredje gang, der var brug for det.
Vejret var helt perfekt for bukkejagt, for der var kraftig regn, frem til vi kørte ud, så alle dyr var aktive.
Finale.
Jeg var egentlig både irriteret på mig selv over dårligt fokus, men samtidigt lettet over at have fået gjort jobbet færdigt. Når først jeg har skudt til et dyr, og det ikke ser færdigt ud, så handler det om at gøre det nødvendige for at nå der til. Senere må man så evaluere og forbedre. Fordelen denne morgen var, at den mulighed kom umiddelbart efter.
Ude på en stor eng løb en rå med to bukke efter sig. De havde godt nok fart på, og bevægede sig over et stort område. Vi kaldte, og de var ligeglade.
Men da de blev ved med at komme tilbage forbi det samme sted, listede vi frem til det, bag nogle buske, hvor vi var lidt skjult. Og ganske rigtigt, frem mod mig kom den ene buk i roligt tempo. Op med riflen i stokken og så var det at vente, til den stoppede op. Det gjorde den, og jeg klemte skuddet af på de 80 meter. Det så ud som om at den gik i stå, men gik ud af mit synsfelt. Jeg havde dog en god fornemmelse, og ganske rigtigt lå den 20 meter der fra med en høj hjerte kugle.
Det var godt nok dejligt at få revanche så hurtigt og så effektivt. Endnu en fin seksender på samme størrelse som den sidste. Og en perfekt situation og afvikling.
4 bukke på under 2 timer. Det var meget fint og med et godt resultat med den sidste, var jeg helt mæt, så jeg stoppede jagten, selvom der var et par timer tilbage. På vej retur var der faktisk endnu et par muligheder, men de fik lov til at gå.
7 bukke var også et godt resultat for hele jagten, men det skulle blive endnu bedre…
Den sidste aften.
På vej videre kørte vi igennem en landsby, og jeg så dyr langt ude. Vi stod af og pürchede ned mod dem. Der var rundballer og vi gik i skjul bag dem, men guiden gik lige frem, i stedet for at lægge en plan. Det var temmelig ærgerligt, for da vi var i en perfekt situation, med en stor buk på 125 meters afstand, så var der perfekt støtte på en rundballe, mens skydfanget var et hus. Samtidigt havde begge dyr fuld fokus på os, så vi kunne ikke komme videre. Efter nogle minutter, hvor der ingen ændring var, forsøgte jeg at snige mig over til en anden balle, men det mislykkedes nærmest med det samme, og væk var de.
Det vil nok være bedst, hvis man selv gik til dyret, for pürchevnen er ikke stor blandt de polske guider, jeg har mødt.
Den helt store
Videre gennem markerne gik det og igen var der dyr. Vi satte bilen og listede tættere på. Denne gang gik det fint, og vi kom helt tæt på. Jeg stillede op, og guiden gav mig afstanden, som jeg hørte som 200 meter, så jeg holdte højt på dyret. Der var så kun 125 meter, så skuddet ramte, men der var brug for opfølgning med det samme, så jeg fulgte op, og i flere forsøg fik jeg bukken stoppet. Det er altid træls, når dyret ikke ligger der, og det var dels en misforståelse og min jagtmæthed, som begyndte at vise sig.
Det var til gengæld en stor buk, den største af dem, jeg har skudt på denne tur.
Vi kørte ud i det engområde, hvor vi havde været flere gange og pludselig så vi et dyr. Det var en buk. En stor én.
Ud at stille op og da dyret stod stille, var det et skud på ca. 120 meter og dyret gik ned i knaldet. Det var dejligt at få revanche så hurtigt. Begge gange, hvor jeg har skudt dårligt, har jeg reddet situationen begge gange og umiddelbart efter fået revanche - dejligt.
Det var en flot buk og da vi nåede 100 meter længere frem, var der en nærmest magen til!
Jeg stillede op, og dyret gik ind i en lille bevoksning, så guiden kørte videre, og jeg blev stående, så dyret kunne komme ud igen på en af siderne af bevoksningen. Ganske rigtigt, den kom stille ud, og jeg havde fint hold på den, men den blev ved med at bevæge sig. Så kaldte guiden i kaldet, og den stoppede. Jeg havde fuldt styr på den med skydestokken, og den var på 170 meters afstand. Den gik også ned med det samme. Det var noget af en afslutning med to, som vi troede var brødre. Det var de dog ikke, fandt vi ud af ved vejningen dagen efter, for den ene var 4 og den anden 6 kunne de se på tænderne. Men det var min niende og tiende buk, og dermed det max jeg havde sat. Samtidigt var der kun ganske lidt tid tilbage, før det blev mørkt.
De sidste 9 bukke havde jeg skudt på 26 timer ved tre udgange. Her havde guiden og jeg fundet hinanden i et godt samarbejde, og det betød alting. Hvis vi skulle gøre det igen - eller næste gang, jeg skal afsted - så vil jeg fra starten aftale, at når vi ser en buk, så går jeg selv til den.
Det har været en stor fornøjelse at få samarbejdet op at stå, og guidens engelsk blev bedre og bedre, jo længere vi kom. Han var meget entusiastisk og det er en god måde for mig at blive mødt på, når ikke det bliver til et pres, hvilket lykkedes efter at have skudt den første buk. Derefter virkede det bare.
De to sidste bukke blev skudt i den mose hvor vi havde set og haft muligheder for bukke mange gange, så det var fint, at det var der, vi fik de sidste.
Sidste dag.
Efter morgenmad og pakning kørte vi til Turek, hvor det lokale jagtkontor lå. Guiden var i rigtigt godt humør og tydeligvis stolt over at have leveret så mange bukke på så kort tid.
Alle bukkene blev vejet og de var faktisk større, end jeg havde regnet med.
Den største vejede 436 kg. Og der var 5 store over 349 kg. og 5 under. Det var meget fint, og jeg er meget glad for dem.
Det har været en fantastisk tur, hvor Aurora har gjort alt det, de kunne, og hele rammen omkring jagten har været helt perfekt. Dem kunne jeg godt finde på at tage af sted med igen.
10 bukke på 4 outings – brunstjagt, når det er bedst!
Knæk og Bræk.
Morten.
